Jallquaens klædedragt

28-09-99

af Heine Hestoy

De ting som forener et folk er myter, musikken forskellige ritualer, sproget og i særdeleshed klædedragten. Jallqaindianerne vogter nidkært over deres traditionsrige klædedragt, som har eksisteret i århundreder og som til trods for skiftende tider og påvirkninger har bevaret sit oprindelige særpræg.

Dette lille folk på 30.000 mennesker i øde og forvitrede egne af Andesbjergene Har med en indædt stædighed bevaret deres nedarvede kultur indenfor vævekunsten, og denne smitter stadig tydelig af især på kvindernes klædedragt, selv om mændenes påklædning dog er smuk og enkel.

Kvinderne bærer en vævet kjole med farvede kanter. Grundfarven er mørk eller brunlig, kjolens nederste kant er udsmykket med en vævet kant i forskellige farver Hos de enlige kvinder er kanten vævet i farvestrålende mønstre for at vise deres status. Hos de gifte kvinder er farverne mere afdæmpede. De smukke mønstre på kjolens kant har også den funktion, at vise kvindens kunnen indenfor vævekunsten. Bagpå kjolen bærer hun et vævet ´kjolestykke og om livet bærer hun et tyndt vævet bælte og et bredere sjal, på ryggen et bæresjal til medbragte ting.Hovedbeklædningen er hvid og ligner en bowlerhat Hatten er udsmykket med et tyndt vævet bånd. På fødderne bærer hun sandaler.

Mændene bærer en hvid bluse med sorte ringe på ærmerne, en hvid hat, der ligner kvindernes til forveksling og sandaler. Begge ærmer er udsmykkede med sorte brede ringe på overarmen. Der er forskellige teorier om betydningen af disse ringe . Den ene teori går ud på, at Jallqaerne fra gammel tid er kendt som agerbrugere og ikke som stridbare krigere , derfor symboliserer deres hvide klædedragt med de sorte kanter på ærmerne en blomst, altså et symbol på den fredelige agerdyrker. En anden teori går ud på, at da den berømte bolivianske frihedskæmper Tomas Katari blev henrettet, blev de sorte kanter syet på mændenes ærmer for at vise sorg. Derfor er disse stadig en del af deres klædedragt.

Mændenes bukser er specielle på den måde, at de kun dækker kønsdelene de hænger faktisk nede om lårene. Det virker temmelig upraktisk, men fungerer åbenbart upåklageligt. Der er ingen bestemte teorier om hvorfra denne form for benbeklædning stammer.

Den daglige klædedragt og festdragten er i princippet ens, og i mange tilfælde er det en nødvendighed, idet mange kun er i besiddelse af den ene klædedragt. Kvinderne især gør en del ud af deres festdragt,
som en manifestation af deres vævekunst, som er berømt i området.

RETUR TIL JALLQUA 99