Den traditionelle medicin i Bolivia

En naturlig del af hverdagen

Af læge Erik Jørs

De fleste bolivianere kender 20-30 medicinske planter og bruger måske 5-10 i deres egen husholdning,som f.eks. camille mod søvnløshed og uro, hårene fra majsfrugten mod hævede ben og frøene fra papayafrugten mod maveinfektion. Der findes traditionelle helbredere eller medicinmænd som udover en stor viden om plantemedicinen også udøver mere magiske ritualer som f.eks. at spå i cocablade og kalde sjælen tilbage til kroppen den har forladt.

En gang var plantemedcin allemandseje - også i Danmark

Lignende viden har man haft over alt på jorden, også her i Danmark, simple ting der kunne hjælpe mod sygdom, når lægen var langt væk eller uopnåelig pga. fattigdom. Det var i mange århundrede kirken eller kloge mænd og koner der besad denne viden, baseret på et stort erfaringsgrundlag. Efter den franske revolution kom den moderne lægevidenskab til, og fejede, med sin rationalisme og videnskabeligt efterprøvede medicinske og kirurgiske behandlinger, efterhånden den gamle viden af banen. Medicin er idag industriprodukter, hvis virkning ideelt set er videnskabeligt efterprøvet og bevist. Ingen sandhed uden modifikationer, idet mange af dagens behandlinger stadig bygger på tidligere tiders erfaringer, ligesom de til stadighed ændres, fordi man stadig ikke har fundet de ideelle behandlinger til de forskellige sygdomme, nye sygdomme opstår, eller bakterier bliver modstandsdygtige mod den kendte medicin så ny må opfindes. Bivirkninger ved forskellige mediciner er også et stigende problem, medicinen skader måske kroppen mere end den gavner og måske i et omfang vi endnu ikke kender, og det sætter også sine begrænsninger for den kemiske medicin.

Moderne lægevidenskab og det "hele" menneske

Apparatfejlsmodellen, hvor man behandlede det syge organ, uden at skele for meget til hele menneskets psysiske og fysiske tilstand iøvrigt, har med den moderne lægevidenskab gået sin sejersgang, og efter nogles mening sejret sig ihjel. Imodsætning hertil står tidligere sygdoms- og sundhedsopfattelser, der indebar opretholdelse af en balance i kroppen, f.eks. Hippokrates= (466-377 f.kr.) lære om de fire væsker slim, blod, gul og sort galde, der alle skulle være i balance, hvis ikke fysiske eller psykiske afvigelser og dermed sygdom skulle udvikles. Et lignende system har man til dels bevaret i Bolivia, hvor balancen er mellem varmt og koldt. Alle fødevarer er inddelt i varme og kolde, og spiser man for meget af det ene får man en varm hhv. kold sygdom, og en del af sygdomsbehandlingen består derfor i at genoprette denne balance gennem kosten.

Nye erkendelser

Et sådant holistisk livssyn er igen ved at vinde frem herhjemme. Folk søger alternative behandlere og mediciner, fordi de her får en forståelig forklaring på deres sygdom, selv får et ansvar i forhold til det at blive rask igen eller får et nyt håb om helbredelse, hvor den moderne lægevidenskab har givet op. Sundhedsstyrelsen kører store livsstilskampagner, hvor betydningen af en sund kost, motion og begrænsninger af tobaks- og alkoholnydelsen for et sundt helbred understreges. Og folk ændrer vaner, selvom det langt hen af vejen var det mest bekvemme at leve som man nu havde lyst, og herefter gå til lægen og få en pille der kunne gøre en rask. Apparatsfejlsmodellen er ikke ubrugelig; men har vist sig ikke at kunne stå alene, og langsomt ændres kurs. Også den økologiske bølge må ses som et udtryk for en større egenomsorg blandt folk - vi ved ikke hvad pesticider, kunstgødning, vækstfremmere og genmanipulerede afgrøder gør ved os på længere sigt, så vi søger at begrænse brugen af dem.

Tid til samarbejde mellem traditionel og moderne medicin

Man kan spørge sig selv hvorfor de to systemer ikke arbejder sammen for at bruge det bedste fra de to verdener, eller i en optimering af behandlingsmulighederne og forebyggelsen af sygdom. En forklaring kan være den moderne lægevidenskabs relativt unge alder og dermed usikkerhed og manglende rummelighed overfor alternativer der stiller spørgsmålstegn ved nogle af den moderne medicins knæsatte principper. En anden kunne være den alternative medicins manglende evne eller uvillighed til at føre videnskabeligt bevis for virksomheden af de alternative behandlingsmetoder. Idag er man begyndt at dokumentere virkningen af blandt andet gingko biloba og ginseng mod alderdomssvækkelse og perikon mod depressioner, og i et fremtidigt samarbejde er naturmedicinen nødsaget til at følge dette gode princip, hvis den for alvor vil i dialog med den moderne medicin. Det er etisk uholdbart at tage betaling, ofte store summer, for behandlinger hvis virkning ikke er dokumenteret, som det idag gøres af de fleste alternative helbredere.

I Bolivia kan det lade sig gøre

I Bolivia arbejder de to systemer side om side og folk vælger selv afhængigt af sygdomsforløb, pengepung og tilgængelighed, hvilket af de to systemer de vil benytte sig af. I Dialogos-projekter har man som noget nyt, og med godt resultat, forsøgt at integrere de to systemer. I fjerntliggende landsbyer i Andesbjergene, hvor der ofte er flere dage på hest eller gå-ben til nærmeste læge, uddannes barfodslæger i brugen af både vestlig og traditionel medicin i forebyggelsen og helbredelsen. Fordelene ved den traditionelle medicin er at den er billig, let tilgængelig og kulturelt acceptabel, mens den vestlige er uovertruffen pga. muligheden for brug af penicillin og vaccinationer ved alvorlige infektioner og operative indgreb, hvor det er nødvendigt. Den traditionelle medicin giver ikke svaret på alt; men i et samspil med vestlig medicin kan den langt hen ad vejen klare de mest almindelige helbredsproblemer som luftvejsinfektioner, maveinfektioner, forskellige smertetilstande, fødsler og alvorlig fejl- og underernæring, som bjergbønderne i Bolivia står overfor. Der har været en del skepsis både fra den moderne lægevidenskab og fra de traditionelle helbrederes side, som efterhånden er overvundet; mens befolkningen som helhed fra starten har været meget positive overfor projektet, væsentligt fordi det ved at inddrage plantemedicinen, har taget afsæt i deres egen kultur og dermed været forståeligt og acceptabelt for dem.