Generel beskrivelse af området
Andre development organisationer i området
Nepal ligger mellem de to store nationer, Kina (Tibet) mod nord og Indien, mod vest,
syd og øst. Arealet er 147.000 km2, og landet er 885 km langt og mellem 145 og 240 km
bredt. Der er 3 geografiske zoner, Himalayas høje bjerge mod nord, midt Himalay eller
hill-region, med bjerge op til 4 km højde og frugtbare dale med terrassemarker, og det
flade subtropiske Terai i syd. I det flade syd ligger den øst-vestgående vejforbindelse,
og herfra går vejforbindelser mod nord op i de enkelte dale. Mange arealer er dog stadig
kun tilgængelige til fods. Nepals hovedstad og vigtigste by er Kathmandu. Andre vigtige
byer er Birgunj, Pokhara, Biratnagar, Hetauda, Nepalgunj og Butwal. Med undtagelse af
Pokhara, som ligger vest for Kathmandu, ligger disse byer i Terai-lavlandet mod syd langs
grænsen til Indien. (se bilag 1)
Befolkningstallet er over 22 millioner, hvoraf de 90% bor på landet, og 80% har landbrug
som væsentligste erhverv. Befolkningstilvæksten er på 2,1% pr år. Befolkningen er
sammensat af over 40 etniske grupper, og der er mere end 36 levende sprog, men stort set
alle taler det nationale sprog, nepali. Hinduisme er statsreligion, men mindst 17% er
buddhister. Kastesystemet er officielt afskaffet, men det er stadig de øverste kaster som
dominerer landets styre.
Nepal er et af de fattigste lande i verdenen, med en BNP/indbygger på 200 US$.
Udlandsgælden, som udgør 57% af BNP er stærkt voksende. Den vigtigste eksportvare er
håndknyttede tæpper. Bistand og turisme er de vigtigste kilder til fremmed valuta.
Danmark er 3. største bistandsyder. Bistanden udgør 10% af BNP. Inflationen er omkring
10% p.a. Kursen på nepalesiske rupees er knyttet til US$. Prisniveauet er lavt i Nepal.
Almindelig lønning for kontoransat er 400 kr/måned op til læge 1000 kr/måned.
Selvstændige har dog mulighed for væsentligt større indtægter. På landet er
pengeøkonomi meget begrænset. En væsentlig udgift ved arbejde i remote-areas er høje
transport- og rejseomkostninger.
Nepal blev samlet som nation i 1769, og var enevældigt kongedømme indtil adelsfamilien
Rana`s diktatur fra 1847-1951. Panchyat systemet supplerede fra 1966 det enevældige
kongedømme med en rådgivende nationalforsamling. En folkelig bevægelse gennemtvang i
1990 et konstitutionelt monarki med flerparti-system og demokratiske valg. Den ny
forfatning er formet efter engelsk og skandinavisk forbillede, men den folkelige og
demokratiske kultur mangler. Kongrespartiet, det Nationale Folkeparti og kommunisterne,
splittet i CPN-UML og CPN-ML (Communist Party of Nepal United Marxist-Leninist og
Communist Party of Nepal Marxist-Leninist) har dannet skiftende regeringer. Det seneste
valg i 1999 har givet en noget mere stabilt parlament, idet Kongrespartiet har fået
absolut flertal, og har dannet regering alene, UML er største oppositionsparti, og CPN-ML
gled helt ud. Det Nationale Folkeparti, som repræsenterer den præ-demokratiske elite,
har kun ringe indflydelse. Kongrespartiet går ind for en socialistisk økonomi, men har
ført en slingrende pragmatisk politik, med økonomiske reformer og privatiseringer. UML
er et relativt moderat social-demokratisk parti, til trods for sit navn.
Siden 1990 har Peoples War - en maoistisk gruppe - prøvet at mobilisere landsbyboerne i
de fattigste egne af landet, hovedsageligt i Vest-Nepal. Her har de ført en væbnet kamp
mod politi, regering og partifolk, som de opfatter som fjenden. I de sidste 4 år er
mindst 1.000 mennesker døde, flest maoister, nogle politifolk, men også mange andre, som
er kommet i klemme mellem politistyrker og maoister. I det seneste år har en splittelse i
maoist-bevægelsen og en stor sikkerhedsindsats begrænset aktiviteten. Valget blev
afholdt, under store sikkerhedsforanstaltninger, i hele landet, uden at det lykkedes
maoistbevægelsen at blokere det nogen steds. Efterhånden er det så småt blevet klart,
selv for nepalesiske politikere, at problemet ikke kan løses med politiindsats alene.
Vi har besøgt 3 VDCèr (kommuner) i Solukhumbu-distriktet. Distriktet er en af Nepals
mest populære trekking-regioner, fordi Mount Everest ligger her. De 3 VDCèr ligger
udenfor hovedruten til den nordlige del af distriktet,og den relative velstand som
turismen her bragt,har ikke kommet dette område til gode. Distriktet har 110.000
indbyggere og regnes for et såkaldt remote-area i Nepal. Distriktet har endnu ikke
vejadgang udefra, og al trafik og transport må derfor foretages dels med små fly eller
for det meste til fods.
En vejforbindelse har dog været planlagt længe, og stumper af den er allerede udført.
Vejen vil gå fra hovedvejen i Terai-lavlandet op gennem Okaldhunga til Salleri.(se bilag
2). Vejen vil berøre KERUNG VDC i Patale og Angpang, hvor stykker af vejen er udført.
Ingen ved rigtigt hvornår vejen er endeligt færdig, men realistisk set vil det være
mellem 2005 og 2010. Herefter vil man med bus kunne komme fra Kathmandu til Salleri på
1½ dag, men det vigtigste vil dog være den meget lettere transportadgang, som på mange
måder vil forandre området, både i positiv og negativ retning. Det er vigtigt at have
dette for øje ved planlægningen af en udvikling for området. Det er vigtigt at
områdets indbyggere bliver forberedt på den ny situation og dens muligheder.
De tre VDCèr, GHORAKHANI, KERUNG og TAPTING ligger i det sydvestlige hjørne af
distriktet, og grænser op til Okaldhunga-distriktet mod syd. Det samlede areal for de tre
VDCèr er ca. 105 km2, indbyggertallet er ca. 11.200 og befolkningen er af de etniske
minoriteter, tamang, sherpa og magar. Disse befolkningsgrupper er alle buddhister, og der
findes kun få hinduer i området. Befolkningen betragter stort set hinanden som
ligeværdige, og der er ikke mange kasteproblemer i området, som i andre egne af Nepal.
Dette skulle alt andet lige gøre det nemmere at lave udviklingsarbejde i området. De tre
etniske grupper har mange kulturelle fællestræk, og har levet fredeligt sammen i
området. De har dog hvert deres eget sprog, og har indtil for nyligt sjældent giftet sig
på tværs af etniske grænser, men som regel holdt sig til cross-cousin-ægteskaber
indenfor egen etnisk gruppe.
Solukhumbu distriktet er opdelt i 34 VDCèr og udgør en parlamentarisk valgkreds. De 34
VDCèr er opdelt i 8 udviklingsregioner, hvor vores 3VDCèr udgør en region. De 3 VDCèr
ligger samlet rent geografisk i en sidedal til dalen, hvor Solu-floden og Salleri,
distriktets hoved- og administrationsby, ligger. De 3 VDCer er fælles om en floddal med
LUMSA-SHISHA-floden, som via en snæver kløft munder ud i Solu-floden. Det geografiske
fællesskab giver sig udslag i mange relationer mellem indbyggerne i de 3 VDCèr, og der
er meget samarbejde m.h.t. skoler og sundhed. Der er kræfter i gang for at skabe et
centrum i midten ved SHISHA-floden, hvor der er etableret kooperativ-shop, posthus og
Gompa. De 3 VDCér udgør derfor et naturligt samlet indsatsområde.
Hver VDC er opdelt i 9 wards. Der er valg hvert 5 år, hvor der vælges 1 chairman
(VDC-chief), 1 deputy chairman, 9 ward-chairmen (1 fra hver ward) og 36 wardmembers (fire
fra hver ward). Der er møde hver måned, hvor chairman, deputy-chairman og 9
ward-chairmen deltager. Mindst en gang årlig er der møde hvor alle deltager. VDCèn har
rimelig god kontrol med beslutningsprocesserne, og med de øgede økonomiske midler fra
regeringen, 500.000 rps/år - 50.000 kroner/år, udgør VDCèn den absolut toneangivende
politiske og økonomiske faktor i lokalsamfundet.
Stort set alle er beskæftiget med subsistens-landbrug. Små selv-ejede brug, som for
manges vedkommende ikke er i stand til at producere føde nok til eget forbrug. De fleste
brug er under 1 HA. Hovedproduktionen er majs, hvede, bønner og kartofler, men der dyrkes
også i mindre mængder hirse, boghvede, arrowroot m.v. På mange velbeliggende marker kan
der opnås 2 udbytter om året. Der praktiseres vekselskifte og inter-cropping. Både
kompost og husdyrgødning tilbageføres til markerne, og der bruges kun meget lidt
kunstgødning. Udbyttet er meget afhængigt af vejret og især nedbøren, da der ikke
findes overrislings-muligheder. En del husstande har fået anlagt en lille køkkenhave,
med frø indført udefra, men dyrkning af grønsager er tilsyneladende stadig på et
indledende niveau.
Mange husstande har køer, hundyr giver mælk og tyre bruges som trækdyr. Selvom
områdets indbyggere ikke er hinduer, er Nepal en hindu-stat og slagtning (drab) af køer
og tyre er derfor ikke tilladt. (På forespørgsel hvad der sker med dyrene, får jeg at
vide at de bliver spist når de er døde!). Enkelte har vandbøfler, som godt må slagtes.
Der er stort set ingen svin i området, men mange geder og høns. Enkelte steder ses
biavl.
Der er en både permanent og temporær afvandring fra området til især Kathmandu. Mange
af mændene er i kortere og længere perioder bortrejst på arbejde, hovedsageligt som
bærere. Dette belaster den tilbageblevne familie på grund af mindre arbejdskraft, men
giver til gengæld kontante pengemidler, som giver mulighed for indkøb af ekstra føde og
andre fornødenheder. Uden denne indtægt ville områdets beboere formodentlig ikke være
i stand til at klare sig.
Udviklingarbejdet i Nepal er karakteriseret af mange organisationer, som arbejder på
kryds og tværs af hinanden. Det er ikke andeledes i Solukhumbu, hvor en del
organisationer har arbejde:
Himalayan Trust (Edmund Hillary`s Fond) støtter mange forskellige ting, skoler, sundhed
m.v., især i den nordlige del af distriktet (sherpa-området).
CARE-Nepal har kørt basic-needs project i 7 VDCèr , men er ved at "fase ud"
efter 5 år, da man politisk har valgt at koncentrere indsatsen i Vest-Nepal.(se bilag 4)
USAID kører forskellige natural ressources, biodiversity projects i den aller nordligste
del som er nationalpark. Makalu-Barun-Sagarmatha National Park.
DANIDA og IDA har forestry programs i den nordlige del.
Den eneste organisation som umiddelbart har arbejdet i de 3 VDCèr er CAN, Community
Action Nepal, engelsk baseret NGO som får midler fra et lille engelsk trekkingbureau,
STC. De har opført en lille skole med tilhørende sundhedspost i GHUNSA, KERUNG VDC og en
skole i LAPSCHA,GHORAKHANI VDC. De har ikke umiddelbart planer om flere tiltag.
Ghorakhani er den nordligste VDC på ca. 35 km2, og ligger nord for Lumsa-Shisha-floden. Landsbyerne er koncentreret i den sydlige ende, på de sydvendte bjergskråninger ned mod floden. Landsbyerne er CHATIN, CHEWAR, KHAMDING, GHORA, DHARAPANI, LAPSCHA og JAIDUN. Det nordlige område er bjerge og store skovområder, med få bebyggelser og græsningsområder til husdyr. Landsbyområderne er rimeligt stejle med små terrassemarker, og der er kun få store marker ved Ghora.
Der er i de 9 wards i alt 283 husstande med i alt 3.758 indbyggere. Vi har ikke fået en opsplitning på aldersgrupper. Befolkningen er næsten udelukkende tamang.
Der er en ældre ret primitiv primaryschool i GHORA. En primaryschool i KHAMDING. En primaryschool i LAPSCHA, som snart bliver flyttet til en nybygget skole ovre LAPSCHA, bygget af CAN - Community Action Nepal. Der er ingen secondary-school i VDCèn. Eleverne må til KERUNG eller TAPTING. Det anslås at 100-150 børn i den skolepligtige alder ikke kommer i skole, især piger fra fattige familier.
Der er en sub-health-post i Ghora, hvor der er ansat en inkompetent person (ifølge doktor M.Sherpa). VDCèn vandt i lotteriet om en ny health-post. Der er bygget en meget flot, stor bygning, som endnu ikke er indviet. Der er umiddelbart ingen større bevilling til stedet, og personale og udstyr fra den gamle sub-health-post flytter blot over. Bygningerne er fortrinlige, og egner sig til en opgradering til health-post, og kunne måske som sådan betjene hele området.
VDCén har opført en gompa, religiøs kulturel bygning, som ligger meget centralt for
de 3 VDCèr, og det er håbet at alle indbyggere vil benytte stedet.
Der er anlagt 3 micro-hydro-power- anlæg af VDCèn. Et i LAPSCHA og 2 i DHARAPANI. To af
anlæggene fungerer dårligt, og det i LAPSCHA er under reparation
KERUNG er den østlige VDC på ca. 30 km2 og ligger hovedsageligt syd for Lumsa-Shisha-floden. Landsbyerne er GHUNSA, CHANSA, ANGPANG, KERUNG, PIRINGDING, CHIMDIN, BAGAM, SIGANE, MAHABHIR, LAKHOP, GARPILO og PATALE. De nordvendte skråninger ned mod floden er stejle med små terrassemarker, men i området sydpå omkring Kerung er der relativt store marker, og denne VDC har nok den bedste landbrugsjord, med mange arealer , hvor der kan opnås 2 afgrøder om året.
Der er i de 9 wards i alt 650 husstande med i alt 4.342 indbyggere (571 under 5 år, 1.300 mellem 5 og 18 år, og 2.671 over 18 år). Befolkningen er etnisk set tamang, sherpa og magar.
Der er primary schools i PATALE, BAGAM, CHIMDIN,ANGPANG,SIGANE og GHUNSA. Secondary school i KERUNG.
Der er en sub-health-post i KERUNG. Den ansatte er ifølge doktor M. Sherpa ganske dygtig. Healthpost-bygningen er bygget af VDCèn, og ligger ved siden af VDC-kontoret. En lille pænt bygget bygning. CAN har i tilslutning til sin lille skole i GHUNSA lavet en lille sub-health-post, som kører selvstændigt med en assistent health-worker.
Områdets eneste politistation ligger i PATALE. VDCèn er ved at sætte VHF-telefon op i VDC-kontoret i KERUNG, som er nybygget.
TAPTING er den vestlige VDC på ca. 40 km2, og ligger syd for Lumsa-floden. VDCèn er afgrænset naturligt mod vest og syd af ubeboede bjergområder på 3-4 km højde. Landsbyerne er CHANGBA, SHISHA, PATANJE, KHAMDING, CHAILUNG, TAPTING, LUMSA, JUKE og DIMIL. Landbrugsarealerne er nok de dårligste af de 3 VDCèrs arealer. De er stejle, og mange er nordvendte med lidt sol og kun mulighed for en årlig afgrøde. Der er dog gode marker omkring PATANJE og LUMSA.
Der er i de 9 wards 462 husstande med i alt 3.139 indbyggere (400 under 5 år, 1.180 mellem 5 og 18 år, og 1.559 over 18 år). Befolkningen er etnisk set anslået til 45% sherpa, 30% magar, 20% tamang og 5 % øvrige.
Der er primary schools i CHANGBA, KAMDING, DHIKURE, CHAILUNG. LUMSA og DIMIL. Secondary school i LUMSA, nystiftet med lokal og VDC støtte. VDCèn har de sidste par år ofret mange penge på udbygning af skolevæsen.
Der er kun en sub-health-post i KHAMDING, lidt uheldigt placeret i VDCèn, men det skyldes at den tidligere VDC-chief kom herfra!
VDCèn har investeret i VHF-telefon (tlf 038-20224) i Tapting. Der er et par micro-hydro-power-anlæg, hvor især det privatdrevne i CHANGBA er velfungerende.
Administrationen af sundhedsvæsenet i de 3 VDCèr ligger hos DHO - District Health
Office- regeringskontor i Salleri, hvor doktor Mingma Sherpa forhåbentlig snart kommer
tilbage som chef.
Alle sub-health-posts har en assistant-health-worker (uddannelse noget mindre end
sygeplejerske) af variende kvalitet. Ofte er health-workeren væk, ferie, kursus, kontakt
til Salleri m.v., og stedet passes da af paeon. Medicinbeholdningen er ofte ringe eller
ikke eksisterende. Årsbevillingen pr post er 8.000 rps - 800 kr., og den rækker ofte kun
til 3 måneder. Patienter må så forsøge at købe medicin i de små shops (meget
begrænset udbud) eller i Salleri.
Der føres noget statistik over de symptomer patienterne, som søger til healthpost, har.
Trods gentagne forsøg lykkedes det ikke at få disse oplysninger før vores afrejse, men
de skulle fremkomme snart. Ifølge doktor M. Sherpa adskiller dette sig ikke fra billedet
i resten af Nepal. Det vil sige at folk søger health-post på grund af orm, hudproblemer,
diarre, gastritis, lungesygdomme m.v.
Ifølge fungerende læge doktor G.D. Sharma var problemerne infection, gastritis,
respiratory diseases og hypertension ( angiveligt på grund af stort saltindtag fra
tibetansk saltte). Der var store problemer med tuberkulose og A-vitamin deficiency. Der
var stort problem med Gaiter, men vi så nu kun få med struma, og et par shops fortalte
at folk købte iod-salt.
Der var indtil videre kun konstateret et tilfælde af AIDS (formodentlig prostitueret fra
Indien).
Mange problemer skyldtes ifølge Sharma malnutrition og dårlig hygiejne.
Et stort problem er moder-barn sygdomme. Mødre er fejlernærede, er anæmiske og lider af
A-vitamin-mangel. De bliver ofte ikke vaccineret mod tetanus inden fødslen. Der er mange
fødselskomplikationer. Health-personalet er ikke særligt godt uddannnet til
fødselshjælp, afstand til hospital meget stor, og traditionelle midwifes er ikke
eksisterende eller med ringe erfaring. Uden at DHO har direkte tal fra disse VDCèr
skønnes det et op mod 25% af de nyfødte dør indenfor de første 7 dage. Mange kvinder
dør også af sygdomme i forbindelse med fødsel.
For at forbedre denne tilstand har CARE-Nepal kørt et såkaldt Safe Motherhood program i
7 VDCèr og HHES vil sikkert køre det i 3 VDC, da CARE-Nepal er ved at trække sig ud af
området. Der er ingen der har arbejdet i vore 3 VDCèr.
Safe Motherhood programmet har kørt andre steder i Nepal. CARE-Nepal har mod betaling
haft DHO-personale, både på hovedkontoret i Salleri og på health-postene til at køre
programmet. De har videreuddannet medarbejderne og medarbejderne har ved hjælp af skemaer
(se bilag 7 ) opsøgt alle mødre, fulgt dem under og efter graviditeten, sørget for
Safer Home Delivery Kit (sæbe, plast, rent barberblad, snor mv.) og vaccineret mod
tetanus. Problem graviditeter er blevet opsporet og kanaliseret videre til hospital.
DHO siger at vaccinationskampagner kommer i området, og skulle komme til alle børn. På
grund af områdets svære tilgængelighed og healt-post-medarbejdernes svingende kvalitet,
må vi nok tvivle på at alle bliver vaccineret. Børn og familier har ikke
vaccinationskort selv, men health-postene skulle vide hvor børnene er!
En landsdækkende polio-vaccinations-kampagne skulle til at køre mens vi var der, og der
var opslag forskellige steder i lokalområdet.
Familieplanlægning varetages af health-post, og der er gratis udlevering af kondomer. Der
foretages behandling med flere forskellige langtidsvirkende hormonmidler på kvinder. Der
sker ingen information eller undervisning om familieplanlægning i området, så det har
nok ikke megen udbredelse.
Det traditionelle health-system, healere og jhakrier (åndemanere) findes og bliver
benyttet. Det har nok mest karakter af åndemaning, selvom der også bliver benyttet noget
urte-medicin.
Tilliden til vestlig medicin er stor (for stor!), mens tilliden til sundhedsydelser fra
health-postene er ringe, p.g.a. af deres lave serviceniveau. Nogen søger sydpå til
Okaldhunga-distriktet, hvor et hospital drevet af UMN - United Mission to Nepal, nyder
stor respekt.
Under NGO-ordningen vil DANIDA optimalt set have at vi samarbejder med en enkelt velfungerende organisation med folkelig forankring og demokratisk struktur (ikke statslig), med erfaring i gennemførelse af udviklingsaktiviteter (helt efter vestligt forbillede).
Demokrati er en forholdsvis ny forseelse i Nepal, som indtil for nylig har været under
en slags enevælde, hvor alt er styret bureakratisk oppefra. Landets demokratiske
erfaringer er således ringe på alle niveauer.
Efter indførelse af demokratisk parlamentarisme i Nepal, er der opstået et utal (tallet
20.000 nævnes) af NGOèr. En del er halv eller hel-statslige, hovedparten er private
(meget private, skuffeselskab eller familiecentreret) og kun et fåtal opfylder vestlige
krav om vedtægter, valg og generalforsamlinger. Vi var på forhånd advaret med dette
(NGO-junglen).
Før vores afrejse havde CARE-Nepal udtrykt ønske om et samarbejde. Jeg chekkede deres status hos CARE-Danmark, og fik at vide at de var hoveddonor (DANIDA-midler) og havde kontrakt på en del af deres arbejdsopgaver. Desuden at CARE-Nepal ikke var selvstændig, men nærmest landekontor for CARE-International, d.v.s. ingen folkelig nepalesisk forankring eller demokratisk struktur. CARE-Danmark ville gerne sørge for at CARE-Nepal støttede os. De har en ganske stor organisation i Nepal (300 ansatte og et årligt budget på 25 millioner kroner). De har meget nepalesisk materiale, som vi måske kunne have glæde af. Deres partnership Manager, Kapil Neupane, er meget sympatisk, og vil gerne kontaktes igen.(se bilag 6).
Organisationen har kontor i Salleri, og arbejder i 5 af distriktets VDCèr. De har
undervisningsprogrammer for kvinder, Women- og Mother Groups, og underviser i
organisering, micro-kredit, income generation, hygiejne og sanitet, køkkenhaver, stoves
m.v. Hanne har haft med organisationen at gøre tidligere, og siger at de er dygtige og
effektive.
Organisationen er desværre halv-statslig, og kan derfor ikke umiddelbart bruges som
direkte samarbejdspartner. Men dette forhindrer selvfølgelig ikke at de kan udføre
aktiviteter via en anden partner, hvis vi ellers ønsker at have aktiviteter på deres
"kerne-områder", hvor de formodentlig er bedst og har større erfaring end
andre potentielle samarbejdspartnere.
Hanne har haft møde med lederen Anauysa Khanal, som er meget interesseret i et
samarbejde. Hun foreslog selv at ansætte 2 nye uddannede medarbejdere til at arbejde i de
3 VDCèr. Deres normale politik er at arbejde i 5 år i en VDC, og når den er klar,
sustainable, går de videre med en ny VDC.
Uden at der har været forhandlet, vurderede hun at de ville kunne have 2 ansatte på
arbejde i de 3 VDC for 10.000 rps/måned - 1.000 kr/måned.
Organisationen er en lille familiebaseret NGO, centreret om hoteleejeren R.P. Lama i
Salleri og lægen Mingma Gyelzen Sherpa, som nu har orlov, men ellers vil komme tilbage og
være læge og district health officer i Salleri. De to er gift med søstre, som kommer
fra GHORA.
De har udført en del arbejde (for udenlandske donormidler?), bygget et par health-posts,
informeret om sundhedsproblemer, uddannet (scholarships) lokalt sundhedspersonale, lavet
undervisning i sherpa-sprog, lavet badefaciliteter for fattige børn m.v. NGOèns
hovedperson er doktor Sherpa, og dens arbejde er naturligt koncentreret om sundhed.
Organisationen er hverken folkeligt forankret eller demokratisk, men de har ikke desto
mindre gennemført mange gode projekter, og doktor Sherpa er svær at "komme
udenom", hvis man ønsker at lave sundhedsarbejde i Solukhumbu. Dels på grund af
hans erfaring, og dels fordi han efter endt orlov igen vil sidde på det overordnede
sundhedssystem.
Han er meget sympatisk, og har et meget realistisk syn på sundhedssystemets tilstand, og
hvilke muligheder der er for forbedring. Han vil meget gerne samarbejde om et forbedret
sundhedstilbud i de 3 VDCèr, som han selv siger, at ingen har interesseret sig for før.
Før vort møde havde han ikke rigtig haft lejlighed til at overveje mulighederne, men
ville gerne indgå i en diskussion. På mødet foreslog han dog, at hvis vi var
interesserede og f.eks gik ind med Safe Motherhood programmet i en periode, ville han
søge at få placeret nye uddannede lokale folk på health-postene. Dygtige personer, som
var til at stole på, og som der kunne bygges noget nyt op om. Han ville gerne arbejde med
nye ideer, f.eks. salg af medicin til kostpris.
Organisationen HHES og doktor Sherpa kan ikke bruges som den direkte samarbejdspartner,
men kan ligesom Women Development Division måske bruges til at udføre opgaver, som
ligger indenfor deres "kerne-område", sundhed.
Doktor Sherpa er for tiden i Kathmandu for at blive specialist i obstetrik, og kan
kontaktes via e-mail, doctor_minga@hotmail.com. (se bilag 6)
NGOèn Young Star Club er startet som idrætsklub i 1977, men har siden 1985 i stadig
stigende grad påtaget sig udviklingsarbejder i et sådant omfang, at det nu er deres
største aktivitet. De har 205 medlemmer, har vedtægter og valg, er registreret som
udviklings-NGO i Social Welfare Council. NGOén opfylder således alle de formelle krav
til en samarbejdspartner.
De har arbejdet med NFE - non-formal-education, vejbygning, skovplantning,
micro-hydro-power, skolebygning, vandforsyning m.v. (se vedlagte bilag 5 ). Senest har de
udført et større non-formal-education arbejde for CARE-Nepal ( 62 hold), og til deres
fulde tilfredshed. Partnership Manager for CARE-Nepal, Kapil Neupane, har lavet en
assessment-report, og giver dem sin uforbeholdne anbefaling. Han fremhæver at de er
"dedicated" og at lederne arbejder frivilligt og ulønnet. Desuden har NGOèn
egne indtægter, og er ikke helt afhængig af donormidler (alle dele noget der er lidt
sjældent for en nepalesisk NGO).
Deres ledere er meget sympatiske, og de har beredvilligt udleveret årsrapporter og
regnskaber, samt erklæret sig helt indforstået med ekstern revision.
Deres organisation synes god, og de formår tilsyneladende at administrere på et højt
niveau. Laver årlige rapporter og arbejder med computer på nepali og engelsk. Deres
fysiske rammer, kontorer, mødelokaler, tlf., fax, computer m.v. er fine. De kan sikkert
rent administrativt klare et projekt i de 3 VDCèr.
Deres force (se udførte projekter, bilag 5 ) er på fysiske projekter, veje, skoler,
healt-posts, vandforsyning, micro-hydropower m.v. og på NFE Non-formal-education.
For at styrke deres muligheder og faglige niveau kunne de ansætte en projektdirektør,
som muligvis kunne være læge.
Afhængigt af valg af indsatsområde kunne der også være tale om at ansætte en agronom.
Det kunne også være en god ide med en organisationskoordinator, som evt. også kunne
tage sig af et samarbejde mellem de NGOèr som er involveret i arbejdet.
Det følgende skal kun opfattes som et ikke udtømmende katalog over mulige indsatsområder, som et oplæg til debat.
Sundhedsniveauet er ringe i området, selv efter nepalesisk målestok. Det gælder
både med hensyn til det officielle health-post-systems service og indbyggernes viden om
sundhed og hygiejne.
Problemet kan søges løst på forskellige måder og niveauer:
Indbyggernes generelle forståelse af sygdom, sundhed og hygiejne kan forbedres ved
undervisning, f.eks. af Women- og Mother Groups.
Der kan uddannes frivillige sundhedspromotorer i de enkelte landsbyer, som i direkte
kontakt med indbyggerne eller via Mother Groups øger den generelle sundhedsforståelse,
og giver information og hjælp vedrørende hygiejne, sygdom, oral rehydration m.v.
Adgang til nødvendig medicin må forbedres evt. i samarbejde med health-posts og/eller
frivillige sundhedspromotorer.
Forbedre det nuværende health-post-system i samarbejde med DHO:
Overtage Safe Motherhood programmet og køre det i samarbejde med DHO personale
og/eller sundhedspromotorer. Samtidig undervise kvinder i graviditet/sundhed, således at
programmet efter en årrække lettere kan køres af health-posts alene.
En øget indsats på familieplanlægningsområdet kunne være ønskelig. Både med
uddannelse mv. af health-post-personale for at øge deres service på området, og dels
ved undervisning direkte til indbyggerne for at øge forståelsen for familieplanlægning.
En del andre problemer i området giver sundhedsrelaterede problemer.
Brugen af åbne ildsteder øger det store problem med lungelidelser.
Dårlig vandforsyning giver diarre mv.
Fejlernæring, som skyldes manglende mad og ensidig kost, giver mange sundhedsproblemer.
Disse problemer er behandlet hver for sig nedenfor.
Skole og skolegang er en forholdsvis ny ting i Nepal, og store grupper har aldrig lært
at læse. Mange projekter i Nepal indeholder NFE af især kvinder og piger (som aldrig har
været i skole eller er droppet ud af skolen). Kvindernes selvtillid øges og deres evne
til at deltage i organisering og beslutningstagning bliver meget bedre. Det bruges som
værktøj til oprettelse og organisering af Women- og Mother Groups.
I området er der allerede oprettet mange Mother Groups, og flere af dem udtrykker behov
for at få noget fyldt i dem. Tilbud om non-formal-education kunne være en mulighed.
Dette kunne følges op af diverse undervisningstilbud om organisering, micro-kredit,
income-generation, køkkenhaver m.v.
Kvinderne har en stor arbejdsbyrde i Nepal, og i dette lokalområde, hvor mange mænd i
perioder er væk fra hjemmet, er arbejdsbyrden nok endnu større. Der er derfor nok
grænser for hvor¨mange undervisningstilbud de kan overkomme. Tilbud må i så fald
fordeles over en længere periode.
Mange mænd kan heller ikke læse og regne, og hvis de udtrykker ønske om det, vil det
være naturligt, at tilbyde dem undervisning også. Kvinderne må dog undervises for sig,
for at give dem mulighed for at folde sig, når der ikke er mandlig dominans.
På grund af Nepals historie, har alt været styret ovenfra, og almindelige borgeres
viden og deltagelse i organisering og beslutningsprocesser har været ringe. VDC-chefer
har tit haft let spil på grund af borgernes apatiske indstilling til politik og
beslutninger på lokalt niveau. Selv små projekter i landsbyerne (f.eks elværket i
LAPSCHA) går galt på grund af manglende organisering fra starten. VDCèn er borgernes
direkte demokratiske styre over lokale forhold, og fra regeringens side er det mening at
styrke dens position i fremtiden (bl.a. derfor er midlerne til VDCèn øget væsentligt).
Hvis dette skal fungere, er det vigtigt at øge befolkningens indsigt og deltagelse i
VDC`s arbejde.
Et resultat af NFE er mere selvbevidste mennesker, som deltager aktivt i lokalområdets
forhold. Forskellige undervisningstilbud vil kunne øge denne deltagerinteresse.
Lokale landbyprojekter (f.eks. micro-hydro-power, vejvedligeholdelse, skovplantning,
vandforsyning m.v.) bør støttes og hjælp til organisering i CDC - Community Development
Commitees eller US - User Groups bør kunne ydes. F.eks. i form af at en kreds af borgere
kan få gennemdiskuteret en ide og få råd med hensyn til organisering, før et projekt
iværksættes.
Umiddelbart ved jeg ikke hvor meget vi kan lære dem om landbrug. Dels er det ikke
vores gruppes, og måske heller ikke Dialogos stærke side. Dels ser de ud til at dyrke
jorden meget fornuftigt, oftest med 2 årlige afgrøder med vekselskifte og intercropping,
brug af gødning og kompost m.v.
Uden at det er undersøgt nærmere kunne der være brug for adgang til forbedrede sorter
og nye dyrkningsmetoder. Det har i hvert fald givet godt resultat andre steder i Nepal.
Hvis indbyggerne var motiveret, ville det være en god ide, da en øget produktion ville
være glædeligt for alle, og have en hurtig positiv afsmitning på sundhedstilstanden.
Et andet indsatsområde, som er nemmere, er køkkenhaver. Der dyrkes allerede forskellige
grøntsager, men kun til direkte brug i en kort sæson. Enkelte har fået frø udefra, og
de spredes langsomt. Forbedret adgang til frø . Undervisning i dyrkning, opbevaring og
brug af nye grøntsager, ville kunne øge produktion og brug af grøntsager. Dette ville
have en mærkbar positiv virkning på ernærings- og sundhedstilstanden.
Mange steder er der plantet frugttræer, især æbler, som er ret eftertragtede. De er
indført af bærere som har hjemtaget dem fra andre steder i Nepal, men mangler som regel
pasning (f.eks beskæring)
Nye sorter, som bedre egner sig til stedet, samt undervisning i pasning kunne være en
mulighed.
Der er mange husdyr i området, geder og køer til malkning og tyre som trækkraft. Deres
sundhedstilstand i området er ikke undersøgt, men fra andre steder i Nepal vides det at
der ofte er problemer med bl.a. orm og reproduktion. Orme- og reproduktionsproblemer kan
ofte løses relativt nemt, og det ville give en mærkbar produktionsstigning.
En indsats, evt. i samarbejde med DADA - District Agriculturel Development Office, kunne
være at træne lokale frivillige Animal Health Workers til at kunne yde simpel veterinær
sundhedsservice.
Rent vand er grundlæggende for sundheden. På vor rejse i omådet blev Ngima syg to
gange, mens jeg klarede mig fint. Den eneste forskel i levevis var at jeg kun drak te
eller kogt vand, og det er derfor meget sandsynligt at vandet har været forurenet.
Cirka halvdelen af landsbyerne har rindende vand forskellige steder i byen, ført ned i
plastrør fra en højereliggende bæk. Denne kan eventuelt være forurenet af dyr og
bebyggelser højere oppe. Viden om beskyttelse af drikkevandsforsyning burde øges.
Alle landsbyer burde som minimum have adgang til rent vand flere steder i landsbyen
(landbyernes huse ligger ret spredte). Direkte støtte til vandforsyning kan ydes. Enten
ved at lave anlæggene eller ved f.eks. at donere plast-rør og cement, og lade landsbyen
indbyggere selv om arbejdet.
Under alle omstændigheder, er det vigtigt før projektet at få dannet UG - User Group,
så ansvar for drift og vedligeholdelse er klar. Landsbyen LAPSCHA fik en flot
vandforsyning med fine beton vandhaner. Den virkede kun nogle få år, så var rørene
revet over (ved pløjning, uheld og ved private tilslutninger) og ikke mere vand i
systemet. Kan dog let retableres, men det er vigtigt at landsbyen selv tager ansvar for
driften i fremtiden.
Lys er en af de ønsker som prioriteres højest sammen med sundhed, og der er både på
privat og VDC-initiativ blevet bygget adskillige anlæg i området, med varierende succes.
Ønsket om mere strøm til f.eks drift af mel-kværne er også stor.
Viden-niveauet for organisering, opstart og drift er alt for ringe i området. Reparation
er meget vanskelig på grund af distriktets afsondrethed.
Det ville være ønskeligt med en reel uafhængig energi-rådgiver og service-virksomhed
(ikke kun på micro-hydro-power, men også med hensyn til solar-power, som er begyndt at
dukke op mange steder). Man kunne overveje at opgradere Young Star Club`s viden og
faciliteter.
Hvis de kunne tilbyde hjælp og rådgivning til planlægning, organisering, opstart og
drift af både micro-hydro-power og solar-power, ville nye anlæg have langt større
chance for at blive en succes, og vedligeholdelse ville være mulig. En sådan hjælp til
et service-center ville ikke kun komme de 3 VDCèr til gode, men hele distriktet.
Hjælp til dette kan eventuelt fås fra vores kontakt til ESAP, DANIDA`s
energisektorprojekt i Nepal.
Fælles indkøb, ville kunne bringe anlægspriserne væsentligt ned i forhold til at hver
enkelt nu søger til Kathmandu og skal sørger for hjemtransport. Young Star Club har
allerede meget fordelagtige tilbud.
Åbne ildsteder uden aftræk, giver megen røg og sundhedsproblemer. Det er klart for
os, og det er også ved at gå op for lokalbefolkningen, og de er ved at være meget
motiveret for en ny kogeform. Det er ikke nemt at skifte fra åbent ildsted til lukket
ovn. Der er ingen lys, ændret fyringsteknik og andre kogemetoder. Alt sammen noget der
tager tid, kræver tålmodighed og indlæring. Nogle gode foregangseksempler er fint, og
det er lidt af ideen i mit eget lille ovn-projekt. Finde en ovn-type de kan lide lokalt,
og så få foregangsfolk til at vise et godt eksempel på, at det kan fungere i praksis.
Flere har selv forsøgt med forskellige typer, og interessen er stor. Mit lille projekt er
at sætte 15 stoves op forskellige steder i distriktet, og så må tiden vise hvordan det
går.
Undervisning i installation, brug og vedligeholdelse af stoves samt i ændrede
madlavningsmetoder vil være vigtig.
Let billig adgang (til kostpris?) til stoves ville være en god mulighed.
Adgang til vedligeholdelse og reservedele, måske hos ovenstående service-center?
Rent vand, power og stoves kunne måske slås sammen under midler til landsbyerne (under
Bolivia-projektet er der afsat 2.000US$ pr landsby).
Indbyggerne i området tilhører de etniske grupper tamang, sherpa og magar, og de
tilhører ifølge DANIDA`s egne definitioner og opgørelser oprindelige folk, og udgør en
etnisk minoritet i Nepal. De er derfor omfattet af DANIDA`s særlige politik på dette
område. Støtte til deres kultur, sprog og rettigheder kan derfor komme på tale.
Sherpaèr i andre dele af Solukhumbu har fået støtte til nogle timers undervisning i
skolen på deres eget sprog, sherpa.
Man kunne overveje støtte til undervisning på eget sprog, som på længere sigt ellers
ville være i fare for at forsvinde.
Disse etniske minoriteter har langt ringere chance for uddannelse og højere jobs, og man
kunne overveje støtte til videreuddannelse.
GHORAKHANI VDC har bygget en centralt beliggende gompa, og håber at den vil bruges af
alle 3 VDCèr. Støtte til at få den op at stå som kulturelt center kunne overvejes.
Bilag 1 Nepal Kort Generelt
Bilag 2 Nepal Kort Solukhumbu
Bilag 3 Nepal Kort Detailkort med de 3 VDCèr
Bilag 4 CARE-Nepal Basic Need Projekt Solukhumbu
Bilag 5 Young Star Club Beskrivelse af klub og projektaktiviteter
Bilag 6 Kontaktadresser
Bilag 7 Safe Motherhood skemaer