Brugsforeningerne i Bolivia

06-10-99

Af Erik Jørs

I 70'erne opstod flere Cooperativer i amtet Chuquisaca i Bolivia. De blev startet af den tyske organisation Treveris, og målet var, som for 150 år siden i Danmark, at bedre bøndernes indtjening gennem en række initiativer, der skulle bedre produktionen og sikre ordentlige priser på varerne.

Efter at havde kørt fint over en ti-årig periode slog inflationen i midten af firserne og økonomiske fejldispositioner, imidlertid benene væk under dem. De, der har overlevet, kører på laveste blus med et lille vareudsalg og indkøb og videresalg af kun få landbrugsprodukter. I landsbyen El Villar forsøger den danske ulandsforening Dialogos nu at puste nyt liv i Cooperativet med en donation på 10.000 $.

Bondens vilkår

De fleste bønder i Bolivia er subsistenslandbrugere, dvs. deres produktion rækker kun til at forsyne dem selv med mad og tøj, evt. overskud fra videresalg når op omkring 500 kr. pr. år. De lever isoleret i bjergene, og brugene er små med 5-10 tønder land under plov, hvor hovedafgrøderne er majs, korn og kartofler. Dyrene går frit på de store uopdyrkelige arealer, og en bonde ejer typisk en hest eller et æsel, et par køer, 3-4 grise, 10-15 høns og 20-25 får og geder.

Landbrugsredskaberne består af en hakke, en skovl, et lugejern, et segl og en træplov. Ploven trækkes af okser og kornet tærskes ved håndkraft eller ved at lade en hest løbe i cirkler gennem stråene. Landbrugsteknikkerne er stort set de samme som for 500 år siden, og landbrugsrådgivning må man betale for, hvilket betyder, at den for de fleste subsistenslandbrugere, er ikke eksisterende.

Kvalitetskontrolleret såsæd fås i de større byer og er dyr, derfor tager man såsæden fra egen produktion år efter år, hvorved denne degenerer og ikke giver det høstudbytte, man ellers kunne have regnet med. Produkterne der sælges går gennem mellemhandlere, bønderne ved ikke, hvad prisen er på markedet i de store byer, eller har ikke muligheder for at transportere produkterne derind, hvorfor det er mellemhandlerne, der sætter prisen og tjener på bondens slid.

Mulighed for forbedringer

Cooperativet eller Brugsforeningen i El Villar har 120 socios, eller medlemmer, og det er kun bønder, der kan være medlemmer. I øjeblikket er Cooperativets væsentligste aktive en gammel lastbil, der lejlighedsvist transporterer landbrugsprodukter til storbyen for at sælge dem direkte på markedet, når mellemhandlerne tvinger de lokale opkøbspriser i bund.

Derudover har man et lille brugsudsalg med de mest nødvendige varer, ligesom der 2-3 gange årligt afholdes kurser for bønderne i vaccination og parasitbekæmpelse hos husdyrene. Med udsigten til en økonomisk indsprøjtning på 70.000 kr. har Cooperativet som det første fået lavet en ekstern analyse af driften, der skulle pege på væsentlige problemer og muligheder for lønsom investering af donationen.

Medlemsmøde i Cooperativet i landsbyen El Villar, der ligger i landskabet
La Frontera, der hvor højlandet møder junglen i det sydøstlige Bolivia.

Et grundlæggende problem er, at bønderne ikke ser Cooperativet som en forretning, der skal give overskud, den skal bare løbe rundt. De mener Cooperativets skal sikre dem de bedst mulige priser på deres afgrøder, sikre billige basale varer i forretningen og iøvrigt udbetale evt. overskud i form af dividende til dem en gang årligt, når regnskabet gøres op.

Man har nu fornyet Cooperativets ledelse og denne er klar over, at man fremover skal drive forretning, at der skal generes et overskud, så aktiviteterne med tiden kan udvides, og Cooperativet kan overleve økonomisk trange tider. Konkret vil man bruge de penge man får fra Danmark til at øge udbudet af varer i forretningen, specielt hvad angår såsæd, gødning, midler til skadedyrsbekæmpelse og forskellige former for medicin og vacciner til dyrene, for derigennem at bedre produktionen.

Desuden vil man sikre en vis kursusvirksomhed i de enkelte landsbyer, så de bliver i stand til at håndtere kastraktioner, vaccinationer og skadedyrsbekæmpelse hos husdyr, at udvælge såsæd og håndtere bekæmpelsesmidler m.m. Endelig vil man efter høsten i større grad opkøbe produkter, for senere at videresælge dem, når priserne efter nogle måneder stiger. Bliver støtten en succes, er det oplagt at udvide denne til at omfatte de resterende Cooperativer i amtet, ligesom muligheden for at få De Danske Brugsforeninger involveret i projektet kunne være interessant.

RETUR TIL JALLQUA 99