Vil du ikke godt hjælpe vores datter?!

For bolivianeren Daveyba Paz har Spanien ikke bragt lykken, men derimod bekymringer og ulykkelige forældre. Hun har hverken råd til tag over hovedet eller til billetten hjem

Af: Lise Josefsen Hermann

Victoria Paz græder, da hun skal give mig sin datters telefonnummer. Græder ved tanken om, hvordan datteren har det. Græder af en mors bekymring. Sidste gang hun talte med datteren i Spanien, græd de begge. Datteren havde ikke råd til at betale huslejen og vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Hun er alene i Spanien. Har heller ikke råd til flybilletten hjem. Og forældrene har ikke råd til at besøge hende.

Carlos Guerra og Vitoria Paz er fra landsbyen El Villar i regionen Chuquisaca. Deres ældste datter, og deres barnebarn bor i Huelva i Spanien. Datteren flygtede fra en psykopatisk eksmand, der truede med at slå hele familien ihjel. Hun valgte Spanien, fordi hun allerede havde en niece boende der, så kunne de bo sammen på et enkeltværelse. Det passer lige til et immigrantbudget. Tre voksne og en lille pige kan man vel sagtens bo sammen. Desværre blev hun uvenner med sine bofæller, trods familieskabet. Så nu skal hun selv forsøge at skrabe pengene til huslejen sammen.

- Det er forfærdeligt for en mor at have sin datter så langt væk, når hun ikke har det godt. For jeg kan jo ikke gøre noget, vel? Da Vitoria Paz hører, at jeg bor i Spanien lyser hendes øjne op. Hun tager mig i hånden, og ser meget bedende på mig. ”Vil du ikke godt hjælpe vores datter?

Og jo, selvfølgelig vil jeg da hjælpe deres datter. Kan man andet? Hvad så end sådan en hjælp, kan bestå af. Så nu er mit næste projekt, at finde frem til Carlos Guerras og Vitoria Pazs datter i Huelva i Spanien. Hvis det lykkes for mig, kan du læse om mødet her på siden.