Paradiset i Cochabamba
21-04-02
Paradiset Cochabamba og den forsvundne dansker
Af sognepræst Agnes Haugaard
En halv times flyvning fra La Paz ligger det så - Paradiset, Gran Hotel, Cochabamba, som den lille Petra fra Aero kaldte det: "Lad os blive her!" Jeg vil ikke ud herfra, siger hun og det er forståeligt efter en uge i La Paz's kaotiske verden af mennesker, enorm rigdom, enorm fattigdom, snavs, uvandte lugte, tiggere, demonstrationer, sirener i alle udgaver, larm og stoj. Overvældende, når man kommer fra Aeros lisende ro. Jeg vil på landet!!! Lyder det om og om igen fra den 6-årige.
Hotel Cochabamba - det dekadente forfald, arkitektonisk skønhed og storhed, - midt i haven et lille lysthus beklædt med glitrende ædelstene, med smukke bambusstole, der kan stå ude hele året p.g.a. at det vidunderlige klima Vor Herre har begunstiget Cachabamba med. Ikke underligt at mange europærere har fundet dette sted attraktivt - et sted at forsvinde hen, anonymt måske og ingen vil nogensinde tænke på, at det er her, du har fundet det nye liv: "Den forsvundne dansker", dragende, besnærende og fristende at lukke alt væk og bort , sidde ved svømmepoolen og lade dagene gå, intet ansvar, ingen forpligtelser, ingen stillingtagen, intet stress og bare være uden påmindelser om at Paradiset ikke rækker længere end til Visakortet lukkes, indianerne gør oprør, en ikke velkommen bryder ind i verdenen eller dine kære opsporer dig - hvem ved eller du selv bliver træt af at se andre arbejde for dig og dig selv gøre ingenting!!!
Arkitekturen er kolonial med den karakteristiske gårdhave omgivet af en frodighed og skønhed uden lige. Alle værelserne peger ind mod gården med en svalegang. Dagen går for de mange ansatte med at feje blade og bone de udendørs gange og pulse om de ganske få gæster - vi får en betjening derefter. Palmer i alle udgaver og Bourgonvillaen blomster ikke som potteplanter; men som kæmpestore træer i cyklamen, lyserød og mørkerøde farver og rode Begoniaer på størrelse med buske..
Lad os plukke frugterne af træerne herinde og lukke hele verden ude , lukke fattigdommen ude og være os selv - her kan de ikke nå os og ingen vil opdage, at vi er her - javist, sådan sagde Eva til Adam i Paradiset Have; men hun tog fejl - de blev fundet og afsløret og siden har vi, menneskeheden, forsøgt at genfinde denne harmoni, skønhed, glæde over livet og forsøgt at forstå, hvorfor Paradiset kun er for de få, forsøgt at forstå, hvorfor det, der engang var meningen med livet, åbenbart kun er tildelt en lille elitær gruppe.
Her i dette mikrokosmos kan jeg fortrænge al min medlidenhed, omsorg og det leder mine tanker derhen: at sådan overlever den ekstreme rigdom og magt i deres egne små verdener langt borte fra det buldrende og påtrængende makrokosmos udenfor - med vagter i deres militante keruberbeklædning, der med et vågent øje holder ubudne gæster væk fra Paradisets Have - for hvordan skal man ellers kunne bibeholde denne verden i evig frygt for at næsten skal snuppe det for næsen af én.
Ude af øje - ude af sind!!!!!!!!
