Brevkassen spørg Bolivia

11-10-99

Helle Spørger:

• Er der mange, der væver ?
• Bruger de fåreuld?
• Hvordan farver de ulden?
• Sælger de tæpperne?
• Hvem sælger de dem til?
• Hvad får de for dem?

Svar:

Vi har forelagt dine spørgsmål for Mercedes Renjel protomotor for "Foundation Asur", en organisation af antropologer i den sydlige del af Andesbjergene . Det er en del af Jallqakulturen, at kvinder selv væver deres egen klædedragt. Det mest iøjnefaldende ved jallqakvindernes klædedragt, er Axsu´en, et bagstykke, der bæres udenpå kjolen. Axs´uen viser kvindens vævefærdigheder, og varmer bagen. Den er et kunstfærdigt udført stykke pillearbejde, med indviklede mønstre. Fåreulden, der bruges er håndspundet. Kun den fineste del af ulden bruges, så kartning er overflødig.

I dag bruges mest kemiske produkter til farvning. Men førhen brugtes plantefarver, blandt andet Indigo fra en plante, der ligner kamille og røde farver fra Cochinella (et lille insekt). Der er mange andre lokale planter, der bruges til farvning, men deres navne er på Quechua. Axs´uen bruges også til at vise hvor dygtig og ferm kvinden er til at væve,den dygtigste væver tiltrækker mændene.

Der er opkøbere, der går rundt i de afsidelsiggende landsbyer for at opkøbe tekstiler til videresalg til turister i Sucre. Priserene på gaden varierer efter størrelse, kvalitet og handelstalent fra cirka 100 til 350 US Dollars. Asur startede i 1987 et væveprojekt med 80 vævere i Iruopampa, hvor de lånte kvinderne råmaterialer, der arbejder nu 900 kvinder fuldtids og 100 halvtids med at væve, de betales efter 6 niveauer af kvalitet og størrelse. Tre til fem måneders fuldtidsarbejde kan give 100-300 Dollars. tekstilerne bliver solgt i en butik i Sucre til lidt højere priser end på gaden, på grund af administrationsudgifter. Til gengæld er man som turist sikker på, at man får den kvalitet man betaler for. 62% af prisen er direkte arbejdsløn.

RETUR TIL JALLQUA 99