Naturmedicin mod utroskab

28-09-99

Af Erik Jørs

Der, hvor man ikke kender til den daglige avis, for ikke at snakke om TV og Internet, og det er jo endnu realiteter for størstedelen af klodens befolkning, lever ordet i en helt anden betydning, end vi kender til i dag i Danmark. Vi har ikke glemt fortællekunsten, men der er færre fortællere, end der var engang. Der er nu ikke noget så godt, som en god historie eller et godt rygte, og endnu bedre hvis det er sandt!

Denne lille historie er sand fra ende til anden, og det var en frydefuld fortæller, der kunne åbenbare nyheden for mig, sikker på jeg ikke havde hørt den før, da det var flere år siden, jeg havde været på de kanter. På hest, på en bjegsti, lidt neden for landsbyen Alto Seco, i Andesbjergene i Bolivia, hvor han boede.

Hovedpersonerne

"Nu skal du ligegodt høre den værste", sagde han, efter vi i flere minutter havde hilst på hinanden, spurgt til familien og var blevet bænket i græsset med udsigt over dalen mod Pampas del Tigre.

Det drejede sig om Don Adan og Doña Helena, et ægtepar i deres bedste, alder fra landsbyen Temporal Grande, et af stoppestederne på min ugelange rundtur til hest, for at gense venner og gamle udsigtssteder i disse fortryllende bjerge. Jeg kendte dem godt fra tidligere rundture med vacciner, hvor Temporal var den sidste landsby på turen. Her plejede vi at overnatte og mixe resterne af hospitalsspritten, som vi ellers brugte til at desinficere med, i drinks, som så blev serveret, mens der blev spillet poker og guitar den lange nat.

Nåh, Adan var en stor flot mand, hans kone præget af mange børnefødsler, fem levende og tre som var døde som helt små, hvilket er helt normalt på landet. Adan kom vidt omkring i sin egenskab af landsbyleder og var ikke blind for det han så, specielt til kvinder.

Kærligheden er ej heller så berusende i Bolivia, når de første bølger har lagt sig og de første børn kommet. Adan blev kæreste med en lærerinde i nabolandsbyen Pampas. Det var meget hemmeligt, og flere gange ugentligt sadlede Adan hesten i skumringen og red til Pampas, for at vende tilbage inden det blev lyst.

Han red ud under påskud af, at æslet eller en af køerne var blevet væk i bjergene - han måtte finde dem inden pumaen, som hærger blandt landsbyens husdyr. Efterhånden fik folk dog mistanke, for så tit bliver dyr jo heller ikke væk. Samtidig var Adan og den udkårne så uforsigtige at bruge det fælles telefonnet, når hyrdetimerne skulle aftales, og selvom det foregik i kodet sprog gik rygterne.

Telefonnettet er en kobbertråd, hvor alle med en ledning, et telefonrør og et lille batteri kan koble sig på og tale med de fem nabolandsbyer, der er koblet sammen. Alle kan tale i munden på hinanden og høre al samtale på linien. Helena fik nyheden overbragt af en veninde, og med ægte kvindelist åbenbarede hun ikke Adan sin viden. Livet gik uforstyrret videre, og Adan opdagede ikke, at han var blevet en offentlig hemmelighed, som også hans kone kendte til.

Kuren

I Temporal forberedte man nu den årlige byfest, med salg af majsøl, kager og helstegt gris, hvor overskuet skulle gå til renovering af den lokale lerklinede skole, med to skolelærere og 2 klasser med elever fra 1. til 5. klasse.

En dag Adan var i busken for at gøre stort, stod hans kone imidlertid på lur, og da han med et tilfreds smil dukkede frem og trak bukserne på plads, sprang hans kone ubemærket hen og snuppede lorten for snuden af den gris, som normalt fungerede som renovationsmedarbejder på dette område.

Få steder i Bolivia er der træk og slip, og de mange latriner, som er bygget for udenlandske hjælpemidler, er man ikke meget for at bruge, dels kommer de hurtigt til at stinke, og dels er det en fornærmelse mod moder jord, at grave et hul og skide ned i hende. Helena anbragte lorten på et sikkert sted, og da den efter nogle uger var tør, malede hun den til pulver på stenkværnen.

Helena stod for ølsalget til byfesten, hvor også lærerne fra områdets øvrige skoler var inviteret, nu overskuddet skulle gå til skolen. Adans elskerinde var også mødt op, og nød den øl hun fik serveret, uvidende om det skvæt af Adans pulveriserde lort, der var blandet i af Helena. Festen gik godt og skolen fik et pænt overskud.

Nogle dage efter var et af Adans dyr påny forsvundet i bjergene, han red ud og elskerinden tog imod. Næste morgen han vendte tilbage var der intet at mærke på ham; men fra den dag ophørte de natlige ridt til og i Pampas. Om Helenas medicin har virket eller Adan bare blev træt af elskerinden er uvist, der er jo ingen beviser for det ene eller det andet. Man kunne blot konstatere, at sådan var det, og herhjemme kan vi jo kun prise indførelsen af træk og slip.

Retur til beretninger