Nyheder

Udviklingsprojekter velkomne

Forfatter Dan Larsen on 4. september 2007 at 12:56
Alt for mange gode ideer til gode projekter går tabt, fordi folk ikke ved, hvad de skal gøre ved dem. Det vil Dialogos nu prøve at lave om på.
Det er tid til at starte nye projekter op i Dialogos, og alle opfordres til at henvende sig med deres gode og gennemarbejdede idéer til, hvad der kan eller bør startes op i fremtiden.

"En projektidé er selvfølgelig ret kompliceret, når vi skal søge om støtte til arbejdet", siger formand for Dialogos, Marie Brasholt. "Imidlertid vil vi gerne i kontakt med de mennesker, som har idéerne, men som har brug for råd for at komme videre."

"Det går godt med Dialogos projekter nu, og det er vigtigt at den positive udvikling fortsætter."

Et eksempel på et simpelt velfungerende projekt er Dialogos' biavlsprojekt, som er noget af en succeshistorie.

Andre eksempler på mulige fremtidige projekter kunne være et husforbedringsprojekt til at afhjælpe problemet med Chagas, eller idéer til små aktiviteter folk kan tjene penge ved.