I orkanens øje

Den politiske retorik har buldret og lynet i lange tider, hvor demarkationslinjerne mellem centralregeringen og lokalregeringen i Santa Cruz er blevet trukket skarpt op, så skarpt at den danske ambassade har opfordret til at undgå byen i dagene omkring den 4. maj hvor den store folkeafstemning skulle afholdes.

Den politiske situation inden den 4. maj
Centralregeringen har på forhånd afvist Santa Cruzes selvbestaltede separationsinitiativ og har haft opbakning fra flertallet i OEA (ORGANIZACION DE ESTADOS AMERICANOS), FN, EU og Kirken plus gode venner i Sydamerika (Brasilien, Venezuela, Cuba o.a.).
Santa Cruz har afvist udenlandsk indblanding, men har yderst godvilligt og åbenlyst modtaget praktisk og økonomisk støtte fra et meget indflydelsesrigt land nordpå.

Bolivia er rygternes land, hvor næsten ethvert rygte er lige så sandsynligt som dets modrygte. Allehånde skrækscenarier har været i omløb op til denne ”folkeafstemning” den 4. maj. Rygter om borgerkrig, provokeret af cubanske og venezolanske soldater og horder af campesinos har været trusselsbilledet, som de privatejede medier har prøvet at tegne. Alle skønne ord om lighed, broderskab, autonomi og ytringsfrihed er blevet taget forfængeligt og centrifugeret i medierne, som for 95 % vedkommende er ejet af den koncentrerede kapital (200 familier) i Bolivia.

Regeringen har været stærkt i mod folkeafstemningen og har erklæret den for forfatningsstridig og resultatet dermed for ugyldigt/ubrugeligt.

Den politiske situation dagen efter den 4. maj
Og så foreligger resultatet, som begge parter er i gang med at fortolke, og som bekendt har procentregning altid været en yndet politisk disciplin..
Santa Cruz jubler. Resultatet af de afgivne stemmer er klart: 85% for det lokale forslag og kun sølle 15% imod; men man har ikke villet opgive valgdeltagelsen. Regeringens repræsentanter undre sig selvfølgelig over, at man ikke vil opgive tallene for valgdeltagelse og mener at have belæg for at skønne, at ca. 40% af befolkningen undlod at stemme, hvilket trækker resultatet ned på et break even og dermed en spaltning af Departamento Santa Cruz.
Hvis vurderingen er rigtig, må man forvente, at der bliver uro i køen af allerede besluttede afstemninger i andre departementer. Måske/forhåbentlig lykkes det for Evo Morales, at indkalde landets prefectos og optage seriøse, koordinerede forhandlinger om decentralisering og departamentsautonomi. Dette vil øge mulighederne for at holde sammen på landet og bedre forholdene for alle, måske med undtagelse af de 200 familier, som altid har styret land og økonomi.

Orkanen!?
Var forudsigelserne om orkanens rasen stærkt overdrevne? Det kan godt se sådan ud, hvis jeg kigger på gadebilledet her i Santa Cruz i dag. Ikke flere soldater eller politibetjente end sædvanligt. Trafikken lige så intuitiv og livlig og bilhornene ikke voldsommere end sædvanligt.
Er dette stilhed før storm? Næppe, men måske, trods regeringens uvilje mod folkeafstemningen, et demokratisk skridt i den rigtige retning og en påmindelse til de autonomifokuserende prefectos i andre departementer om at trække på den samme nationale hammel, frem for de regringsundergravende manøvrer, man hidtil har lagt op til.