Politik i Bolivia og dansk bistand

September er den første forårsmåned i Sydamerika. Selv i Andesbjergene i Bolivia, hvor der året rundt er køligt på grund af de store højder, har man mærket en tiltagende varme.
Men især har det rent politisk været et særdeles varmt forår i det fattige sydamerikanske land.

Konflikten udspringer af præsident Evo Morales’ ny grundlov og handler hovedsagelig om to punkter
1/ landets resource-rige regioners ønske om vidtstrakt autonomi
2/ og samme områders krav om retten til at opkræve skatter for udvindelse af store gasforekomster

Da Evo Morales kom til iværksatte han en form for nationalisering, som betyder, at skatterne fra naturresourcerne i dag havner hos staten og finansierer dele af præsidentens sociale reformprogram.

I Santa Cruz – landets østlige hovedstad – ligger tv-stationen og telekommunikationsbygningen hen i noget, der ligner ruiner med total smadret glasfascader. Oppositionen besatte og ødelagde bygninger og lokale administrationskontorer i protest mod regeringen og den endnu ikke vedtagne grundlovstekst, der vil give den indianske befolkning adgang til territoriale rettigheder – for første gang i landet knap 200 års historie som selvstændig stat.

Samtidig blokerede oppositionen adgangen til Santa Cruz, da 50.000 regeringstilhængere samtidig mobiliserede marcher mod byen fra andre egne af landet.

Den 11. September fik i Bolivia sin helt egen betydning, da konflikten i den nordlige Pando-region kom til at koste op imod 30 bønder og indianere livet. Mange teorier om masakrens bagmænd har optaget spalteplads i landets aviser – også påstande om at den blev støttet af USA. Regeringsrerpræsentanter og udenlandske mæglere fra UNASUR (sammenslutningen af Sydamerikanske stater) lover, at masakren vil blive endevendt, de skyldige fundet og dømt. I sidste uge blev Pandos oppositions-venlige gouvenør anholdt og fængslet – og en midlertidig er udpeget, mens undersøgelser pågår.

Netop nu pågår forhandlinger om mulige modereringer i grundlovsteksten i Cochabamba. Forhandlingerne har allerede været i gang en halv snes dage og tilstede er regeringsrepræsentanter, repræsentanter for de østlige regioners gouvenører samt som mæglere og observatører repræsentanter fra bl.a. UNASUR, FN og EU.

Forhandlingerne bekymrer dog en del af de indianske organisationer, som frygter, at forhandlingerne vil føre til en slap grundlovstekst, som de i den sidste ende alligevel ikke vil opnå de tilkæmpede territoriale og politiske rettigheder.

Intet er afgjort endnu.
Blokader og gadeoptøjer er midlertidigt aflyst.
Bolivia ligger fredeligt hen.
Forårssolen er ved at få magt her i Højlandet, hvor hovedparten af befolkningen er fattige og af indianske oprindelse.
En politisk overophedning kan med kort varsel bryde ud – enten her eller blandt oppositionstilhængere i det østlige lavland.

Radiointerview med ambassadør Slente