En tur i mandarinmarken
Af: Mads Christensen
27/4/2008
Det hele startede med, at vi skulle vælge om vi ville med ud og samle mandriner eller om vi skulle skrive dagbog, hjemme ved Samuel. Jeg ville med ud og samle mandriner, for det kunne da være sjovt at komme med ud at prøve, tænkte jeg.
På vej derud stoppede vi ved et marked for at købe kød og majs, til når vi var færdige med arbejdet i mandarinmarken. Da vi kom ud til marken, var det til at starte med kun Hugo og jeg, men så i løbet af fem minutter stod der sks mand mere for at hjælpe med at plukke mandariner.
Vi startede lige med at få en øl (det er vel ligesom derhjemme). Så gik vi op i marken for at samle mandariner, trøde jeg, men nej, vi skulle da lige holde pause igen ;-). Der var èn med i plantagen, der kunne lidt engelsk, det var rigtig skønt, for så kunne jeg da forstå bare lidt.
Han var biolog og fortalte en helt masse om de dyr, der var i området og dem vi så i løbet af dagen. Vi så blandt andet en edderkop, der kunne dræbe en hest ved bare èt bid. Da vi havde gået rundt lidt tid, gik vi tilbage til de andre igen og ja, der var stadig pause.
Så tog Samuel os med op til enden af marken, hvor vi også lige skulle stå og snakke lidt... Da vi havde stået der i fem-ti minutter gik vi igang med at plukke mandariner... Det gik rigtigt godt, da vi først kom igang. Da vi havde fået samlet et par sække, gik vi ned til bilen med dem.
Vi skulle over en å for at komme over til bilen, og det lykkedes mig selvfølgelig at træde ved siden af, så jeg endte med at gå gemmen åen og blev temmeligt våd. Da vi kom tilbage til de andre, holdt vi pause igen (!), med lidt coca og sprut. Sådan kørte arbejdet stort set hele tiden. Vi gik på skift, når man lige havde været nede med en sæk, gik man op og fyldte sække igen.
Da vi havde fået fyldt bilen med mandariner og de andre også havde fyldt deres bil, gik jagten ind på avocadør. Det forgik ved at kaste en kæp og ramme avocadøn så den faldt ned. ;-) Det lykkedes at få fire ned. Til sidst var der et lille stykke kød og nogle majs, man kunne få at spise. Kødet smagte helt fantastisk. Da vi var færdige med at spise og snakke lidt gik turen hjem ad igen til familien Lopez hus i Santa Cruz, hvor vi bor indtil vi flyver hjem tirsdag d. 29. april.
