|
|
Af: Samuel Kasule
25/4/2008
Jeg så masser af bjerge på vej til Poroma, et område hvor Dialogos også arbejder. Vi fik fortalt en historie om, hvordan dem der dør ved vejen, vil begraves der, hvor de dør, for at Pacha mama (moder jord) modtager dem, der hvor de er omkommet.
 Bolivias vidunderlige natur
 Meget farlige veje
 Stoppet af får
I Poroma så jeg kun fem små lerhuse og et hospital. Ved hospitalet havde de en have, hvor de dyrkede naturmedicin. I haven var der majs, kål, tomater, jordbær, chili og mange andre planter. Det var en meget lille og fattig by. Den næste bil kommer først om ni dage og den næste igen om 30.
Da vi ankom til byen begyndte børnene at løbe efter bilen, som om de aldrig havde set en bil før. Vi kørte også forbi en skole på vejen, men jeg så ikke en eneste butik i hele byen.
|
|
 |