Første projekt i Afrika

I årevis har det været en drøm for Dialogos at have projekter på de tre kontinenter med behov for u-landshjælp. Da foreningen beskæftiger sig primært med sundhed og i høj grad med interkulturel medicin, hvor nye og gamle metoder mødes, kan erfaringer overflyttes.

Dialogos har mange års erfaring i Bolivia med sundhedsprojekter, og ligeledes fra Nepal (vort eneste i Asien) og nu er vi altså i gang med det første lille (pilot)projekt i Uganda Afrika. Stedet er Karamoja, hvor karamojong-folket, der er semi-nomader, har problemer, som vi kan afhjælpe.

Opdatering feb 2010:

Pilotprojekt i Karamoja fortsætter


Arbejdet med karamojongfolket i Uganda bliver nu udvidet fra en enkelt ansat til tre og skal dække et langt større område. Første runde af finansiering dækker tre år med to og en halv million kroner med løfte om endnu en lignende fase - afhængigt af den politiske og sociale stabilitet i det urohærgede område.

Pilotprojektet med partneren KATHES har fungeret fint på trods af den ustabile situation i området. En del af arbejdet er således at styrke den lokale fredsproces gennem et intensivt arbejde med at forbedre sundheden for de lokale. Indsatsen sker såvel blandt lokale medicinmænd, traditionelle fødselshjælpere som med uddannet sundhedspersonale. Samtidig undervises der i demokrati og kvinder organiseres.

Som i de fleste afrikanske lande bruger man i Uganda megen traditionel medicin. Dialogos forsøger at starte en trend, hvor det er OK at samarbejde på trods af forskellige metoder og erfaringer. At opnå dette er meget vigtigt for regeringen. Projektet er næsten færdig med en håndbog med traditionel medicin, som vil blive udbredt i området og måske andre steder. Fås her.