Hvor højt kan de danse?

Af Peder Ahnfeldt-Mollerup

”Hvor højt kan du danse?”, spurgte antropologen, da vi var på vej i 4-hjulstrækkeren fra hovedbyen Moroto til Atedeoi, som er en lille landsby, der ligger på den afsvedne savanne.

Der var et par timers kørsel dertil og støvet hvirvlede omkring bilen. Lidt undrende fik jeg afværget spørgsmålet, som jeg ikke rigtigt forstod, og fik ændret emnet til noget andet og garanteret mere kedeligt, for jeg kan ikke rigtig huske, hvad det var.

I en afsides liggende egn i det nordøstlige Uganda ligger Karamoja-området. Det er varmt, tørt og barskt. Regntiden har været ekstrem kort – efter de lokales udsagn faldt den eneste regn sidste år den 8. oktober, som i øvrigt er Ugandas nationaldag.

Befolkningen er kvægdrivere og semi-nomader og hører til et stolt krigerfolk, hvis kultur bygger på gamle traditioner og viden fra deres forfædre. Der har gennem flere år været uro og stammekrige, men de senere års afvæbning har ført til betydeligt mere fredelige forhold.

Danida har gennem en årrække støttet sundhedsvæsenet i Uganda, og siden 2008 har Dialogos haft et projekt kørende. Der er tale om et samarbejde med en lokal gruppe (KATHES) af energiske og initiativrige personer, der har oprettet et projekt, hvis formål er at forbedre sundhedstilstanden i Karamoja. Selve kontoret er baseret i hovedbyen Moroto, mens hoved-aktiviteterne er på landsbyniveau.

Gennem projektet arbejdes på en brobygning mellem traditionel og vestlig medicin. Et samarbejde og koordinering mellem de to sundhedskulturer er nødvendig, når et bedre sundhedstilbud er målet. Traditionelle helbredere og fødselshjælpere undervises sammen med det lokale sundhedspersonale for at opnå en fælles forståelse af sundhed og sygdomme, samt at organisere en fælles registrering og henvisning mellem de to sundhedskulturer. Herudover organiseres kvindegrupper, der ligeledes undervises i sundhedsrelaterede emner og hygiejne samt rettigheder.

Denne dag skulle turen altså gå til Atedeoi for at besøge en kvindegruppe, som KATHES har arbejdet med gennem et stykke tid. At kvinderne kommer til dagens seance sikres gennem en personlig tilgang og inspiration. Da der er blæsende og ret støvet, søger vi ly inde i landsbyen, der er omkranset af et uigennemtrængeligt tornekrat. Selve landsbyen er opbygget med talrige labyrintagtige stier og huller, som man skal kravle igennem for at komme frem. Alt sammen af sikkerhedsgrunde for ikke at lide overlast fra rivaliserende naboer eller vilde dyr.

Ud over at jeg skulle lave en evaluering og interviewe nøglepersoner var dagens emne seksuelt overførte sygdomme og brug af kondom. Et emne, som der var megen fnisen og hvisken over. Men som dagen skred frem, blev der alligevel spurgt til, hvor man kunne købe kondomer, og hvordan de skulle bruges korrekt ... samt hvor mange gange et kondom kan bruges.

Til sidst blev dagen afsluttet med mad til deltagerne, der takkede med fest, sang og dans.

Først her gik det op for mig, hvorfor det er relevant at spørge, hvor højt jeg kan danse. Traditionel dans er nemlig opbygget omkring fællessang, rytmiske klap med hænderne samt diverse hop på stedet og frem i luften. Jo højere – desto mere status og sexappeal.

At man inde i hovedbyen, Moroto, på det lokale diskotek danser moderne til subsonisk basrytme i elektronisk stil er en helt anden historie ...