Karamojong-folket har egen opfattelse af sundhed
Det semi-nomadiske Karamojongfolk i Uganda opfatter sygdom og sundhed anderledes end os i den vestlige verden. De benytter sig af lokale healere og fødselshjælpere, når noget trænger til behandling. Nogle af disse behandlinger vil vestlige læger betegne som nyttesløse eller måske direkte skadelige. Med udgangspunkt i en Master Thesis på Københavns Universitet skrev den lokale organisation KATHES sammen med Dialogos et projektforslag, hvis formål er at bygge bro mellem de forskellige sundhedskulturer.
Projektet
Dette projekt er godkendt via Projektrådgivningen og er gået i gang med sine første faser (2008). Dialogos har mange års erfaring i denne form for sundhedsbrobygning fra flere Danida-finansierede projekter i Bolivia.
Blandt mange årsager til den dårlige helbredstilstand blandt karamojongerne er deres hårde liv som nomader, bopladser i bjergene, fattigdom og traditioner, der forhindrer dem i at anvende sundhedssystemet i området. Helt nærliggende årsager er, at mange mennesker normalt sover i samme rum uden udluftning, hvilket er med til at sprede smitsomme sygdomme som tuberkulose og meningitis.
En del af nomadernes hverdagsliv er medvirkende til problemerne med sundheden. Vandforsyningen er dårlig, og det vand, der err, bliver ikke udnyttet sanitært og hygiejnisk. Kendskab til og brug af kondomer til forebyggelse af HIV er lavt.
Går til healer
I dette miljø af ikke-optimal sundhed har de traditionelle healere og fødselshjælpere en vigtig placering, men indtil nu er det ikke lykkedes at integrere dem med det officielle sundhedssystem. I henhold til research foretaget af projektpartner KATHES og andre går over 80 procent af befolkningen, også generelt i Uganda, til traditionelle behandlere før en klinik.
Netop dette research viste, at det komplekse sammenspil mellem tro, attituder og metoder spiller ind i mulighederne for at bekæmpe livsfarlige sygdomme som diarre og andre. Løsningen måtte derfor være en særligt tilrettelagt sundhedsuddannelse i respekt for traditioner og deres udøvere.
Mange sygdomme
Opgaven er omfattende, idet de traditionelle behandlere ligesom deres patienter udsættes for smitte, fordi de ikke har nogen form for beskyttelse mod smitte. Sygdomme i området er TB, hudinfektioner, diarre, dysenteri, luftvejslidelser og HIV/AIDS. I visse tilfælde er traditionel behandling at skære i patienternes hud for at kunne påføre urtemedicin. Healerne bruger ikke steriliseret udstyr og kender ikke til at desinficere eller vaske hænder.
Siden 2004 har det været officiel politik i Uganda at inkludere de traditionelle behandlere i sundhedssystemet. Der pågår organisering af disse i sammenslutninger, og de modtager uddannelse rundt i landet, men der er intet sket i Karamoja, hvor karamojongerne holder til.
Hårdt liv
Det omtalte område i Uganda er ikke frugtbart og plaget af tørke. Produktion af landbrugsvarer er ikke pålidelig med dårlig ernæring til følge. Som semi-nomader er karamojong et kvægfolk, hvilket giver særlige ernæringsproblemer for kvinder og børn, der ikke følger kvæget omkring til græsning. Sult er et kendt fænomen i Karamoja.
Kulturen er mandsdomineret, hvilket gør det sværere for kvinder at deltage i beslutninger om familiens og lokalsamfundets udvikling. Undersøgelser i området har dokumenteret, at kvinderne er frustrerede over at være ansvarlige for hus og sundhed, børn og landbrug uden at have andel i familiens ressourcer og beslutninger. Området rummer ingen kvindeorganisationer.
Projektet
Karamoja-projektet, som indtil videre er ret begrænset, skal hjælpe til at højne sundhedstilstanden for lokalsamfundet, især for børnene, gennem en styrkelse af civilsamfundet. Målet er at forbedre sygdomsbehandlingen ved at bygge bro mellem de traditionelle og vestlige sundhedssystemer.
Målgruppen er først og fremmest 50 fødselshjælpere og healere og omkring 150 kvinder i seks manyattas (bostæder), som vil modtage undervisning. Meningen er, at deres nye viden spreder sig til en sekundær gruppe. Samtidig vil projektet have aktiviteter i hele Karamoja-regionen i Moroto-distriktet (Matheniko kommunen), hvor der bor 7.000 mennesker.
