PRODECO projektet

DIALOGOS har siden 1994 samarbejdet med den bolivianske NGO , PRODECO (Proyecto de desarrollo comunitario en Chuquisaca - Egnsudvikling på landet i Chucisaca).

PRODECO blev etableret i 1993 af en boliviansk læge, Dr. Miguel Isola. Han har mange års erfaring fra udviklingsprojekter, men i særdeleshed erfaring med plantemedicin og undervisning.

Det vi kalder PRODECO PROJEKTET startede i 1994. Den første projektperiode afsluttedes 31/5 1999 . Herefter er der taget hul på en ny 4 årig udvidet projektperiode med et budget på knap 5 mil.kr

I 1994 startede i 15 af områdets 32 landsbyer (comunidader), hvor der bl.a. hidtil er uddannet 41 sundhedspromotorer, fremskyndet dyrkning af proteinrige afgrøder og grøntsager og vejledt i organisatoriske forhold på landsbyniveau og i kvindegrupper. Ønsket fra lokalbefolkningen var nu at projektet udvides til at omfatte de resterende 17 landsbyer i området for yderligere en 4-årig projektperiode.

Projektområdet omfatter tre cantoner under de to administrative enheder (municipios) Alcalá og El Villar i provinsen Tomina, Chuquisaca Departement. Nærmeste større by er Sucre der ligger ca 7 timers bilkørsel fra projektområdet. Befolkningsstørrelsen er ca. 9.500 fordelt på 32 mindre og 2 større landsbyer. Gennem loven om folkelig deltagelse er de sidste år gennemført en decentralisering af magten og de økonomiske midler i folkestyret, hvilket har flyttet demokratiet længere ud på landet, hvor man hidtil stort set har passet sig selv.

Projektet har gennem kurser for landsbyledere, udarbejdelse af årsplaner i landsbyerne og støtte til kvindegrupperne søgt at påvirke denne proces i positiv retning.

Kulturen er quechua, størstedelen af befolkningen lever som subsistenslandbrugere og området hører til blandt de fattige landområder i Bolivia. En stor del af den mandlige del af befolkningen rejser i perioder væk fra lokalområdet, for at supplere indtægten ved salg af afgrøder eller løsarbejde.

Området er på ca. 2.800 km2, stærkt kuperet med højder fra 1.000-3.500m.o.h., og med klimaforskelle fra tempereret til subtropisk. Infrastrukturen er dårligt udviklet, der er bilveje til ca. 2/3 af landsbyerne (i tørtiden), kun i hovedlandsbyerne findes adgang til rindende vand, latriner og strøm. Indkomsten i landområderne er minimal (under 70 dollars/person pr. år). Befolkningen hører til Bolivias oprindelige folk.

Sundhedsstrukturen omfatter 2 små hospitaler med lægebemanding samt 2 postaer bemandet alene med en sygehjælper. Bygninger og materiel er i rimelig stand efter man indenfor de sidste 4 år med financiering fra Verdensbanken har bygget 2 nye hospitaler og 2 nye postaer. Over halvdelen af områdets befolkning har halve til hele dagsrejser til nærmeste hospital eller posta.

For at bøde på dette er der i den nuværende projektperiode uddannet 41 sundhedspromotorer fra 15 af landsbyerne, der fungerer i et tæt samarbejde med det officielle sundhedssystem, hvorfra de superviseres, afleverer aktivitetsrapporter og indkøber medicin. I de øvrige landsbyer findes ekstensivt uddannede sundhedspromotorer, der i praksis fungerer på et meget lavt niveau eller slet ikke fungerer.

I landområderne er forventet levealder under 50 år, >50% af børnene er underernærede og børnedødeligheden er stor (>10-30%). De alvorligste sygdomme er infektionssygdommene, der har let spil pga. dårlig kost, manglende muligheder for ordentlig hygiejne og rent drikkevand.

Sundhedssektoren har med loven om folkelig deltagelse og decentraliseringen fået ændrede vilkår, idet flere af pengene til brug i sundhedssektoren er lagt under lokal administration, ligesom der er oprettet lokale sundhedskomiteér i de enkelte cantoner. Projektet inddrager disse lokale kræfter i projektstyringen og derved bidrager til at give deres funktion yderligere indhold. Pengene i sundhedsvæsenet er små, og et sundhedsprojekt som dette vil medføre flere midler til brug i den lokale sundhedssektor.

I projektet satses primært på uddannelse af sundhedspromotorer og på inddragelse af den traditionelle medicin, hvilket også er officiel politik i Bolivia; man har bare ikke prioriteret dette område af sundheds væsenet. Med de sparsomme midler der stilles til rådighed for sundhedsvæsenet er det dog muligt, at de lokale administratorer i højere grad vil satse på egne kræfter i form af lokale sundhedsansvarlige og traditionel medicin.

Landbruget drives næsten udelukkende på subsistensniveau. De vigtigste afgrøder er hvede, kartofler og majs; produktion af grøntsager og proteinrige afgrøder er minimal men stigende bla. pga. projektets indsats. Et væsentligt problem er manglende adgang til kunstvanding for langt størstedelen af landbrugerne i området.

Brugsstørrelsen er gennemsnitlig 2.5 hektar dyrket jord pr. familie, der bruges næsten udelukkende husdyrgødning, men i stigende omfang også kunstgødning og bekæmpelsesmidler; ca. 25% af afgrøderne videresælges. Husdyrholdet består pr. gennemsnitsfamilie af 2 stk. kvæg, 12 får, 14 geder, 3 svin og 14 høns. Dødeligheden svinger fra 25-50% for ungdyrene. 10% af familierne vaccinerer de res kvæg.?

Der findes gennem Cooperativet (Brugsforening ejet af lokalbefolkningen) mulighed for hjælp til kastrering og vaccination af husdyr, kapaciteten er dog lille. Rådgivning omkring dyrkning af afgrøder findes kun gennem aktuelle projekts agronom, der har koncentreret indsatsen til rådgivning i dyrkning af grøntsager og proteinrige afgrøder. Der er et stort behov herfor i de fleste af Bolivias landområder.

Problemer

Levevilkårene for Bolivias landbefolkning er hårde, man har aldrig prioriteret dette område økonomisk eller søgt at inddrage den store indianske del af befolkningen, der bor på landet, i styringen og udviklingen af Bolivia. Dette er nu ændret med loven om decentralisering og folkelig deltagelse; men der er brug for en stor indsats for at ruste disse befolkningsgrupper til at løfte denne opgave.

Sundhedssystemet er ikke tilstrækkeligt udbygget, bla. fordi det første led i kæden landsbysundhedspromotorer og samarbejdet med traditionelle helbredere og fødselshjælpere mangler. Sundhedssystemet bygger i alt for ringe grad på befolkningens traditionelle sundheds- og sygdomsopfattelse, og bliver med sin ensidige vestlige tilgang til sundhedsproblemerne og deres løsning et fremmedelement for befolkningen. Den vestlige medicin er ofte for dyr en løsning for befolkningen. Infrastrukturen er nedslidt og mangelfuld pga. forkert prioritering og mangel på ressourcer. En opprioritering af det præventive i forhold til det kurative er nødvendig.

Bla. vaccinationskampagner gennemført de sidste årtier har sat en befolkningseksplosion igang på landet, hvilket har medført et stort pres på jorden resulterende i udpining og erosion. De traditionelle landbrugsmetoder er pga. presset på jorden ikke længere bæredygtige og skal moderniseres, hvis bøndernes eksistensgrundlag fortsat skal eksistere.

Ny viden og hjælpemidler er pga. omkostninger næsten utilgængelige for subsistenslandbrugerne, idet der ikke findes nogen statsstyret landbrugsrådgivning i Bolivia. Der mangler basal viden om sædskifte, gødningsbehov og skadedyrsbekæmpelse, ligesom viden om de mest almindelige husdyrsygdomme og deres behandling er mangelfuld. Der findes intet lokalt udbud af kvalitetskontrolleret såsæd, midler til bekæmpelse af plante- og dyresygdomme, gødning m.m. Kosten er ensidig med fejl- underernæring og nedsat modstandskraft mod sygdomme tilfølge, bl.a. derfor er børnedødeligheden uhørt høj og gennemsnitslevealderen lav.

Ved forespørgsel prioriterer befolkningen primært udviklingen af landbruget, som deres eksistens bygger på. Dernæst følger infrastruktur, uddannelse og sundhed. I projektet fokuseres på 3 af hinanden afhængige områder som basis for sundhed og udvikling, nemlig sundhed, ernæring og organisation.

Projektets mål

Det overordnede mål er at skabe bedre livsbetingelser for den oprindelige befolkning af subsistenslandbrugere gennem en forbedring af folkesundheden, ernæringsgrundlaget og en demokratisk udvikling i området.

Delmål:
• 1. At forbedre sundhedstilbuddet gennem en udbygning af det primære sundhedssystem ved en uddannelse af folkevalgte sundhedspromotorer i profylaktisk og kurativt sundhedsarbejde, baseret på både vestlig og traditionel medicin.
• 2. At forbedre ernæringsgrundlaget og skabe en indkomstmulighed gennem uddannelse af folkevalgte landbrugspromotorer i dyrkning af grøntsager og proteinrige afgrøder samt undervisning af kvindegrupper i ernæring og hygiejne.
• 3. At understøtte den demokratiske udvikling og administrative decentralisering i området gennem uddannelse af folkevalgte organisationspromotorer og kvindegrupper i organisatoriske forhold og planlægning.

Planlagte projektaktiviteter

I Bolivia

Projektstart - Det første halve år af projektet vil gå med introduktion af nye medarbejdere til området, besøg og planlægningsmøder i 32 landsbyer, med sundhedspersonale, Cooperativ samt udviklingsråd i municipalt regí (byrådet).

Sundhed - Detailplanlægning, udarbejdelse af kursusmateriale og gennemførelse af kurser for RPS?ere ( sundhedspromotorer), selvlærte fødselshjælpere og Mødreklubber i samarbejde med lokale sundhedspersonale. Opførelse af minipostaer i landsbyer.En gang årlig afholdes promotorkongrés.

Ernæring - Detailplanlægning, udarbejdelse af kursusmateriale og gennemførelse af kurser for RPA?ere ( ernæringspromotorer) og Mødreklubber i samarbejde med Cooperativet. Planlægning af supervisionsbesøg i landsbyer. En gang årlig afholdes promotorkongrés.

Organisation - Detailplanlægning, udarbejdelse af kursusmateriale og gennemførelse af kurser for RPO?ere ( organisationspromotorer) og Mødreklubber i samarbejde med kirken og Bondeforeningen. Styring og administration af landsbyfonde(indgår i RPO-kursusregí og landsbylederseminarer). En gang årlig afholdes promotorkongrés, kvindeseminar og landsbylederseminarer.

Fælles aktiviteter - Månedligt afholdes intern evaluering og planlægning, kvartalsvist afholdes møder i lokale udviklingsråd samt med Dialogos øvrige samarbejdspartnere i Bolivia, kvartalsvist afrapporteres til Dialogos, en gang årligt evalueres det forløbne år og det kommende planlægges, i denne proces deltager to repræsentanter fra Dialogos.

I Danmark

DIALOGOS har dannet en projekt gruppe der i Danmark følger projektets udvikling . Gennem kvartalsrapporter der tilsendes fra Bolivia samt årlige projektbesøg varetager denne gruppe tilsyn med projektets udvikling og foretager nødvendige justeringer løbende. Udover kvartalsrapporterne er gruppen løbende i kontakt med PRODECO .

Projekt gruppen er åben for Dialogos medlemmer.
Jesper Bernt Madsen