Nepal er en tidsmaskine, der tager os 300 år tilbage i tiden
NEPAL, alene navnet giver for de fleste associationer om eventyr og stor natur, og landet som i virkeligheden blot er 3½ så stor som Danmark, rummer da også næsten ufattelig smuk natur og et meget farverigt multietnisk samfund.
Befolkningen er utroligt charmerende og imødekommende, og selv et enkelt besøg påvirker de fleste for livet, og for mange bliver der tale om en livslang forbindelse. Men denne farverige og eventyrlige facade skjuler også den virkelighed som landets indbyggere lever i: at Nepal er et af verdens 10 fattigste lande (BNP pr indbygger 220$ i 1996), og at 50% af indbyggerne lever under fattigdomsgrænsen.
Nepals tidsregning, som er mere end 50 år forud for vores, idet de skriver år 2056 nu, skjuler at en rejse til Nepal er som at rejse med en tidsmaskine 300 år tilbage i tiden.
Nepal, som først blev åbnet mod udlandet i 1950érne, havde før dette tidspunkt hverken elektricitet, veje eller biler, men sprang direkte fra middelalderen ind i moderne tid. Nepal har fået massiv udviklingshjæp fra mange nationer, så landet er ikke længere et isoleret middelalderligt bjergrige, men meget af den økonomiske udvikling er blevet "spist op" af befolkningsudviklingen, et problem som landet deler med mange andre udviklingslande.
I 1960 var der 9 millioner nepalesere, nu anslås befolkningen til 24 millioner og prognosen for 2020 er over 40 millioner. Det kræver en endog meget kraftig udvikling bare at følge med stigningen i befolkningen. Den økonomiske udvikling har været koncentreret omkring de større byer og lavlandet mod syd, hvor veje relativt nemt har kunnet føres frem.
Udviklingen er stort set gået forbi de langt sværere tilgængelige bjergområder, hvor den eneste færdselsvej stadig er bjergstien, og hvor al transport foregår med bærere. Herude lever folk som de "altid" har gjort, d.v.s. som vi levede her i landet for 300 år siden.
Formelt set er Nepal et konstitutionelt monarki med parlamentarisk demokrati. Demokratiet blev indført i 1991. Landet har haft enevælde i mange hundrede år, så det er ikke mærkeligt, at man har svært ved at få demokratiet til at fungere, både på parlamentsplan og ned i gennem central- og lokaladministrationen.
Befolkningen har ikke megen erfaring med selvstyre og demokrati, så de mange relativt nyetablerede lokalråd, Village Development Committee VDC (svarer til vores kommuner) og DDC, District Development Committee (svarer til amter) har svært ved at fungere.
